Vægten viser en lille graf over de seneste vejninger.

Withings Body Comp

Vægten Body Comp viser dig også din krops sammensætning af fedt og muskler.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Withings
8.5

Withings Body Comp er en badevægt, der kan meget mere end blot fortælle dig, hvor meget du vejer.

Når du træder op på vægten, sendes en svag strøm gennem dine fodsåler. Du kan ikke mærke noget, men Body Comp bruger strømmen til at indsamle oplysinger om din krops sammensætning af fedt, knogler, muskler og vand.

Du får vist din vægt og de øvrige målinger på en sort-hvid skærm, mens du står på vægten, og af en eller anden grund viser vægten også lige dagens vejrudsigt. Det er dog først, når målingerne sendes trådløst til Withings-app’en på din telefon, at de for alvor bliver brugbare.

App’en viser målingernes ændringer over tid, og du får også gode råd til, hvordan du kan forbedre dit helbred, hvis der er bekymrende måleresultater.

Hele familien kan deles om Body Comp, uden at deres måleresultater rodes sammen. Vægten kender nemlig forskel på op til otte brugere, der hver får deres egen profil med personlige målinger.

Desværre har Withings gjort nogle af funktionerne i vægten afhængige af et abonnement. Du får et års gratis medlemskab til tjenesten Health+, men derefter må du betale cirka 75 kroner om måneden for at blive ved med at have adgang til artikler og forslag til fysisk træning i Withings-app’en. De primære funktioner bliver dog heldigvis ved med at virke.

Body Comp drives af fire AAA-batterier, som ifølge Withings skulle kunne levere strøm til vægten i op til 18 måneder.


+ Masser af målinger

+ Op til otte profiler

– Nogle funktioner kræver abonnement

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Vægten Body Comp viser dig også din krops sammensætning af fedt og muskler.

Specifikationer

Mærke
Withings
Produkttype
Elektronisk vægt
Mål
32,5 x 32,5 x 2,56 cm
Tilslutning
Wi-Fi, Bluetooth