Ledningen i Twinkly Dots er meget fleksibel, så det er let at placere lyset, som du vil have det.

Twinkly Dots

Twinkly Dots er flot og fleksibel belysning, som du kan styre med en app på din telefon.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Twinkly
9.2

Med Twinkly Dots kan du dekorere hjemmet eller haven med flotte lysmønstre og styre lyset med en app på din telefon.

Vi åbnede pakken med Twinkly Dots og var færdig med at ophænge og indstille lyset efter 10 minutter. Vi testede udgaven med 400 LED-lyspunkter, som er fordelt på to kæder koblet til den samme strømforsyning. Der følger små, dobbeltklæbende dutter med, som gør det nemt at hænge kæden op på fx en dørkarm. I modsætning til LED-strips er Twinkly Dots kæde meget fleksibel. Det er en blød, gennemsigtig ledning, som uden problemer kan drejes 90 grader omkring et hjørne, hvis det er nødvendigt. De små LED-lamper slører lyset lidt, så de kan hænges synligt og belyse rummet direkte.

Du kan bruge kæden med det samme ved blot at trykke på en knap på den sorte styreenhed, der sidder på ledningen. Det bedste og sjoveste er dog at parre lyskæden trådløst med Twinklys brugervenlige app på telefonen. Her vælger du mellem en masse flotte farvemønstre, men det fine ved app’en er, at du også kan kortlægge dit lys, når du har hængt det op i dit hjem. Du skal bare pege din telefons kamera mod kæden, hvorefter Twinklys app registrerer, hvor hver enkelt LED-lys befinder sig. Resultatet er spektakulært med mønstre, som er tilpasset lige netop den måde, du har valgt at hænge kæden op på.


+ Brugervenlig app

+ Flotte lysmønstre

+ Fleksibel ophængning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Twinkly Dots er flot og fleksibel belysning, som du kan styre med en app på din telefon.

Specifikationer

Mærke
Twinkly
Produkttype
Lyskæde
Mål
2 x 10 m
Tilslutning
Wi-Fi