Du kan også tænde og slukke for strømmen med den lille knap på siden.

TP-Link Tapo P115

Hvis du har andre Tapo-produkter i forvejen, er det oplagt at vælge P115 til at tænde og slukke for dit lys.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #TP-Link
8.4

Den lille fjernstyrede stikdåse Tapo P115 spiller fint sammen med de øvrige produkter under Tapo-mærket, fx kameraer og elpærer. Hvis du kun skal bruge en enkelt smart stikdåse, kan du sikkert finde et billigere mærke i et discountbyggemarked, men hvis du i forvejen bruger Tapo-app’en til at styre andre produkter fra TP-Link, så er P115 en fin tilføjelse til din samling.

Vi satte Tapo P115 i stikontakten, og installerede Tapo-app’en på vores telefon. De to fandt hinanden efter få sekunders søgen, og så var kontakten klar til brug.

Der sidder en lille flerfarvet LED  på siden, som Tapo P115 bruger til at fortælle dig, hvordan den har det. Når den lyser lyseblåt, er der fx tændt for kontakten. Du kan slukke for strømmen med en knap lige over LED-lyset, men det smarteste er selvfølgelig at bruge app’en, så du kan styre kontakten, uanset hvor du er. Når du er koblet på hjemmenetværket, reagerer P115 øjeblikkeligt, og hvis du betjener den udefra, er der kun en forsinkelse på omkring et halv sekund. Du kan også indstille stikdåsen til at tænde og slukke automatisk på bestemte tidspunkter eller endda helt tilfældigt for at give en illusion af, at der er nogen hjemme.

Vi troede først ikke, at der var indbygget en funktion til at måle strømforbruget gennem stikdåsen, men vi opdagede efter lidt tid, at man skal skubbe op fra bunden af skærmen i app’en for at få adgang til strømmålingen. Der er ellers masser af plads i app’ens hovedskærmbillede, så det havde været oplagt at gøre funktionen lettere tilgængelig.


+ Reagerer øjeblikkeligt

+ Nem opsætning

– “Skjult” strømmåling

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du har andre Tapo-produkter i forvejen, er det oplagt at vælge P115 til at tænde og slukke for dit lys.

Specifikationer

Mærke
TP-Link
Produkttype
Smart stikdåse