Den lille Tile kan sidde i en nøglering eller hæftes til en taske.

Tile Mate

Tile Mate er en brik, der sættes på nøglering, tasker o. lign. for at spore og finde dem.

af Henrik Ræder Clausen #Diverse #Tile
9.2

Tile Mate er en lille brik, der er beregnet til at finde dine ting, både ude og hjemme. Brikken har en stor knap på forsiden, et hul til montering, og på bagsiden er der mulighed for at skifte batteri. Tile skal først forbindes til en app på din telefon via Bluetooth. Derefter sættes Tile Mate i en nøglering, på en kuffert, et sted på den dyre cykel eller på andre ting, der kunne blive væk i dagligdagen.

Derefter kan du spore tingene fra din telefon. Er nøglebundtet faldet ned mellem hynderne på sofaen, trykker du blot på en knap i app’en. Så giver Tile lyd fra sig, indtil du finder den og trykker på den store knap.

Det fungerer fint i praksis – både den ene og den anden vej: Er telefonen blevet væk, kan du bruge knappen på din Tile til at finde den. Den lovede rækkevidde er 45 meter, men i vores tests kom vi over 60 meter, og Pro-udgaven af Tile nåede hele 90 meter. Et rigtig flot resultat.

Hvis andre Tile-brugere går forbi en Tile-brik, du har mistet, så sender deres app positionen til Tiles servere, så du får besked om, hvor den er. Her er Danmark desværre noget bag andre lande. For selvom Tile er det mest udbredte system af sin type, gav denne funktion ikke pote for os på et ellers travlt sted i byen.

Visse funktioner, fx 30 dages sporing, kræver et abonnement til 29 kroner per måned. Det omfatter alle de Tile-enheder, du har, og friske batterier til dem. Det er ikke urimeligt, men heldigvis fungerer Tile fint uden abonnementet. Tile Mate sælges en ad gangen eller i rabatpakker med fire styk. Der findes også en noget mere robust Pro-udgave af Tile. Den har større batteri, længere rækkevidde og er også lidt større end Mate.


+ Nem at bruge
+ Udskifteligt batteri
– Visse funktioner kræver abonnement

Tile sælges i en del butikker. Den aktuelle liste findes her.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En smart og effektiv opfindelse til at finde dine ting, både hjemme og på farten. Anbefalet.

Specifikationer

Mærke
Tile
Produkttype
Bluetooth tag
Mål
3,5 x 3,5 x 0,6 cm
Vægt
7 g
Tilslutning
Bluetooth