Sandberg Solar Charger er behageligt solidt bygget.

Sandberg Solar Charger 13W

Et blødt solpanel til opladning af USB-udstyr borte fra elnettet.

af Henrik Ræder Clausen #Diverse #Sandberg
8.2

Ideen bag dette solpanel er enkel og elegant: Med to solpaneler og to USB-udgange kan du lade telefoner, batteripakker og andet udstyr på ren solkraft. Og med en angivet ydelse på hele 2 ampere burde det endda gå forholdsvis hurtigt.

Panelets fysiske kvalitet er fremragende. Det er bygget som to plader, der kan foldes sammen mod hinanden, når de ikke er i brug. Pladerne er bøjelige, så de kan strammes hen over en rygsæk eller lignende. Der er fire stærke stofkroge, så panelet kan monteres med de medfølgende karabinhager. De to USB-tilslutninger findes på bagsiden af det ene panel. Meget praktisk er de omgivet af en stoflomme, så det man lader, kan være pakket ind i panelet.

Desværre er ydelsen skuffende. I dansk solskin fra en skyfri himmel kommer panelet ikke i nærheden af de angivne 13 watt / 2 ampere. På en hel dag i solen formåede panelet at samle 5000 mAh til vores batteripakke. Nok til at lade en telefon, men lige i underkanten til en tablet. At vi ikke bliver dybt skuffede over den forskel skyldes, at vi har tilsvarende erfaringer med andre solpaneler.


+ Solidt og fleksibelt
+ Har lomme til udstyr
– Yder mindre end lovet

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Sandbergs solpanel er meget robust og fungerer som det skal. Men ydelsen lever ikke op til løfterne.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Produkttype
Solcellelader
Mål
29,0 x 32,6 x 1,2 cm
Vægt
376 g
Tilslutning
2 x USB
Andet
Lomme til udstyr