Bluetooth 2in1 Audio Link

Sandberg Bluetooth 2in1 Audio Link (450-08)

Sandbergs Bluetooth 2in1 Audio Link er en smart og billig måde at give et par gode, kablede høretelefoner Bluetooth.

af #Diverse #Sandberg
8.0

Det klassiske mini-jack-stik til et par kablede høretelefoner er godt på vej til at blive udfaset til fordel for den trådløse Bluetooth-tilslutning.

Særligt forsvinder portene på de nyeste telefoner, og så må du bruge en adapter som Sandbergs Bluetooth 2in1 Audio Link, hvis du vil bruge dine gode, gamle og kablede høretelefoner.

Der er tale om en lille plastboks på størrelse med en slipsenål, hvor du indsætter mini jack-stik, og så sender den ellers et Bluetooth-signal til din telefon, tablet eller computer.

Tilslutningen går hurtigt og nemt, forbindelsen er stabil, og musikken spiller upåklageligt fra alle typer enheder. Den eneste ulempe er, at adapteren kun holder batteri til en håndfuld timers musikafspilning, så du skal lidt for ofte have fat i en oplader.

+ Vejer kun 8 gram
+ Klips den fast
– Under 5 timers batteritid

Find den nærmeste forhandler her

Konklusion

En smart klips, der giver dine kablede høretelefoner Bluetooth, men batteritiden er for kort.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Produkttype
Mini jack til Bluetooth-adapter
Mål
5,7 x 1 x 1,2 cm
Vægt
0,008 kg
Tilslutning
Bluetooth, 3,5 mm mini-jack
Andet
Opladning med micro-USB.