Fotobox – Pixum
Hos Pixum får du en fotobog med meget høj billedkvalitet og som er nem at lave.
Pixum er en af de førende fotobogsforhandlere, og det ses på kvaliteten af den testede bog, der måler 21 x 27 cm. Fotobogen fra Pixum har et blankt omslag og indholdssiderne er halvblanke. Når du tager bogen i hånden er omslaget fast og robust med fin farvegengivelse, der gør fotobogen ganske præsentabel. De fine farver fra omslaget går igen inde i bogen, hvor farvemætningen er naturlig og afdæmpet med gode hudtoner – sort-hvid-billederne er helt uden farvestik, som det ellers ses på nogle af konkurrenterne. Billedernes detaljegengivelse og skarphed i øvrigt er virkelig god.
Pixums redigeringsprogram virker fremragende og tager dig i hånden fra start. Du vælger først dit produkt, hvorefter du enten hjælpes af Pixums fotoassistent – eller kan vælge at lave din fotobog fra bunden. Uanset hvad du vælger, er programmet ganske nemt at have med at gøre, om end der er et hav af valgmulighede. Du lærer dog hurtigt at jonglere med tekstbokse, skabeloner, rammer og baggrunde takket være det intuitive design af redigeringsprogrammet.
+ Høj billedkvalitet
+ Flot indbinding
+ Relativ lav pris
– Stejl læringskurve i programmet
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Pixum leverer en fotobog med høj billedkvalitet, flot omslag og et brugervenligt program til en i øvrigt overraskende god pris.
Specifikationer
- Mærke
- Pixum
- Produkttype
- Fotobog
- Mål
- A4, mat