Philips Hue Festavia
Philips Hue Festavia spreder øjeblikkelig julestemning, når du får juletræet til at lyse i flotte, kulørte mønstre.
Nu kan du langt om længe dekorere juletræet med lys fra Philips Hue: Hue Festavia er en 20 meter lang kæde med 250 lysdioder, der styres med den gode, gennemarbejdede Hue-app på din telefon. Opsætningen af forbindelsen mellem kæden og app’en er lige så brugervenlig som med andre lysprodukter fra Philips Hue.
Du kan skrue op og ned for lysstyrken, skifte farver og mønstre og sætte lyset til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter. Der er masser af forprogrammerede mønstre i app’en, som virkelig kan få juletræet til at stråle. Du kan bruge de samme lysscener som til andre Philips Hue-produkter, og der er også et par nye, som er designet specielt til Festavia.
Vi fik hurtigt Hue Festavia monteret på en to meter høj Nordmannsgran. Der er ingen klemmer, så kæden hviler bare direkte på grenene. Det fungerede fint på vores testtræ, og lysdioderne sad med passende indbyrdes afstand til at lyse hele træet op med garanti for julestemning.
Den bedste løsning til denne type julebelysning har indtil nu været konkurrenten Twinkly Strings. Det ændrer lanceringen af Hue Festavia ikke på, for Twinkly Strings byder på mere avancerede måder at indstille lyset på, hvor du først tager et par billeder af juletræet med den tilhørende app og på den måde danner et 3D-billede af de enkelte lysdioders placering. Her efter kan du styre lyset meget detaljeret i spektakulære mønstre. Mønstrene i Hue Festavia er mere fastlåste end i Twinkly Strings, men hvis du allerede er en glad bruger af andre produkter fra Philips Hue, er Festavia en interessant mulighed.
+ Festlig julebelysning
+ Brugervenlig app
– Kan ikke skræddersy lyset til træet
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Philips Hue Festavia spreder øjeblikkelig julestemning, når du får juletræet til at lyse i flotte, kulørte mønstre.
Specifikationer
- Mærke
- Philips
- Produkttype
- Lyskæde
- Mål
- 20 meter