Opladeren leverer ikke bare strøm, men giver dig også masser af oplysninger.

Oral-B iO 10

Hvis du virkelig går op i din tandbørstning, er Oral-Bs nye el-tandbørste iO 10 noget af det ypperste, du kan vælge. Den er effektiv – men også vanvittigt dyr.

af Rasmus Udsholt #Diverse #Oral-B
8.3

I disse smart home-tider er el-tandbørsten selvfølgelig også smeltet sammen med mobilen: Oral-B’s nye topmodel, iO 10, er et overflødigshorn af smarte funktioner til at gøre den daglige tandbørstning så effektiv som muligt. Åbner du Oral-Bs mobil-app, der findes til både Android og iPhone, mens du børster tænder med iO 10, kan du følge med i, hvornår du har brugt tilstrækkeligt lang tid på hver del af tandsættet.

Det fungerer fint, og app’ens feedback betød i hvert fald, at denne tester kom grundigere og mere organiseret omkring i munden end sædvanligt. Resultatet var da også en herligt ren fornemmelse. Samtidig indikerer tandbørsten løbende med grønt og rødt lys, om trykket på tænderne er henholdsvis tilpas eller for hårdt – det er smart.

Du behøver ikke at have mobilen med på badeværelset til hver tandbørstning. På iOsense-opladeren viser seks lysfelter nemlig også de forskellige zoner i munden. De skifter fra blå til hvid, når du er færdig med den del af munden, de repræsenterer, og opladeren lyser i øvrigt også rødt, hvis du børster for hårdt.

Oral-B iO 10 har en magnetisk motor, der børster med lynhurtige mikrovibrationer. Den er ganske støjsvag, men om man kan lide den højfrekvente lyd og fornemmelse, som den effektive motor giver i forhold til billigere el-tandbørster, er et spørgsmål om smag og behag.

Selv om Oral-B iO 10 er en fornøjelse at bruge, trækker dens vanvittigt høje pris helhedsindtrykket ned. Læg dertil, at du cirka hver tredje måned skal skifte det særlige iO-børstehoved, der i sig selv koster 70-80 kroner.


+ Velfungerende app
+ Effektiv tandbørstning
– Voldsomt høj pris

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du virkelig går op i din tandbørstning, er Oral-Bs nye el-tandbørste iO 10 noget af det ypperste, du kan vælge. Den er effektiv – men også vanvittigt dyr.

Specifikationer

Mærke
Oral-B
Produkttype
Elektrisk tandbørste
Mål
24 x 3 x 3 cm
Vægt
139 gram
Tilslutning
Trådløs magnetisk oplader (tilsluttes 220 V)
Andet
iO-børstehoved (1 stk), rejseetui med opladning og børsteholder medfølger