Trefoden kan ikke justeres, så du må flytte rundt på mikrofonen for at få den til at stå optimalt.

Logitech G Yeti Orb

Mikrofonen Yeti Orb er en nem genvej til at få bedre lydoptagelser på din computer.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Logitech
7.8

Yeti Orb giver en flot og klar lyd, når du skal optage din stemme i fx videosamtaler.

Opsætningen er utrolig enkel, for du skal bare koble mikrofonen sammen med et USB-kabel, der monteres på bagsiden af den.

Derefter er Yeti Orb faktisk klar til brug, og vi kunne konstatere et stort løft i lydkvaliteten i forhold til den indbyggede mikrofon i den bærbare pc, vi brugte mikrofonen sammen med. Vi har prøvet mikrofoner, der var bedre til at lukke baggrundslyde ude, men hvis du ikke klikker alt for meget på tastaturet eller rumsterer med ting på skrivebordet, er det ikke noget, der generer. Mikrofonen opfanger kun lyde i en forholdsvis smal vinkel foran den, så den virker ikke så godt, hvis du har hele familien ved siden af dig på videoopkaldet.

Designet af Yeti Orb er lidt pudsigt, for selve mikrofonen er kuglerund og den er monteret på en buttet plastik-trefod, der er støbt i ét stykke, så den ikke kan justeres.

Den stofbelagte mikrofonkugle har lidt LED-belysning, som kan indstilles til at synkronisere med farverne på din skærm. Du kan desuden bruge Logitechs indstillingsprogram i Windows til at styre lys og lyd, så du fx kan få din stemme til at lyde varmere. Programmet er flot og overskueligt indrettet, og du behøver ikke at kende noget til avancerede lydindstillinger, for der er færdigindstillede profiler, som du kan bruge i forskellige situationer.


+ Nem opsætning

+ Godt indstillingsprogram

– Trefoden kan ikke justeres

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Mikrofonen Yeti Orb er en nem genvej til at få bedre lydoptagelser på din computer.

Specifikationer

Mærke
Logitech
Produkttype
USB-mikrofon
Mål
19,6 x 11,5 x 11,5 cm
Vægt
230 g
Tilslutning
USB-kabel