Leathermans smarte værktøjsarmbånd Tread.

Leatherman Tread

Leatherman Tread er et armbånd til rigtige handymen, der altid vil have værktøj ved hånden.

af Mathias Alsted Flinck #Diverse #Leatherman
5.7

Mangler du en skruetrækker til at åbne pc’en? Jamen, lad mig lige smide armbåndet, og så fikser vi den i en håndevending. Ideen bag Leatherman Tread er ganske smart – et metalarmbånd, hvor hvert led gemmer på et eller flere stykker værktøj som skruetrækkere, umbraco-nøgler eller en nål til at åbne simkort-holderen på en smartphone.

Udførelsen er dog knap så elegant, for det er både tungt og ikke en stor pyntegenstand. Desuden er armbåndet fra starten så stort, at det passer bedre til overarmen, så du skal straks skrue det fra hinanden og vælge et par ubrugelige led fra.

Med Tread om armen har du altid stribevis af klassiske værktøjstyper lige ved hånden, og armbåndet giver et fint drejningsmoment til at løse selv genstridige skruer. Metallet er dog noget blødt, og efter få løsnede skruer vil værktøjshovederne blive medtagede.

+ Masser af værktøj
+ Smart i brug

– Besværlig start
– Blødt metal
– Tungt

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et smart armbånd, der dog er ret tungt, og hvor værktøjshovederne hurtigt bliver slidt.

Specifikationer

Mærke
Leatherman
Produkttype
Værktøjsarmbånd
Mål
21,74 x 3,05 cm
Vægt
0,168 kg
Andet
Stjerneskruetrækkere, flade skruetrækkere, simkort-værktøj, oplukker, umbraconøgler (3 mm, 4 mm, 3/32 og 1/8)