De to afrundede indhak holder ram-kredsen på plads, når den skubbes ned i sin sokkel.

HyperX Impact DDR4 SODIMM, 3200 MHz

De to ram-kredse er hurtige, og de vil gøre en stor forskel, hvis du i forvejen har mindre end 16 GB i din computer.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #HyperX
9.0

HyperX Impact DDR 4 SODIMM ram er en effektiv opgradering af din bærbare pc. Det er tilnavnet SODIMM, der angiver, at vi har at gøre med ram til bærbare computere her. Der er ikke angivet noget yderligere på æsken om, at hukommelsen er forbeholdt til bærbare, så det er vigtigt at være klar over, at denne type ikke passer i en stationær pc.

Inde bag det gennemsigtige plastik ligger 2 x 8 gigabytes ram.

Der medfølger en meget lille og ikke synderligt brugervenlig vejledning. Det gør nu ikke så meget at vejledningen halter, for opgradering af ram er en af de nemmeste forbedringer, du selv kan foretage af din pc’s indre isenkram. Den største del af operationen er, at få skruet bunden af din pc. Det kan godt virke lidt angstprovokerende, men med de nye ram-kredse i hånden er det nemt at kende de gamle, når du får låget af maskinen. De gamle ram-kredse skal blot trækkes ud af sine sokler i pc’en, hvorefter de nye klikkes på plads.

Du bør huske at tage forholdsregler for at undgå statisk elektricitet når du håndterer ram-kredsene. Brug gerne et antistatisk armbånd, eller sørg i det mindste for at tage fat i fx en radiator, før du berører selve rammen. Undgå også at røre ved selve kontakterne på ram-kredsene.

Vi målte hastigheden på både den gamle og den nye ram, og hastigheden var markant forbedret i forhold til den gamle 2400 MHz-ram. Faktisk lå den nye ram fra HyperX blandt de ti procent bedste, der er blevet målt med vores måleprogram.

I praksis var det dog ikke så nemt at mærke forskel på hastigheden. Opgraderingen vil først få alvor kunne mærkes i det øjeblik, du sætter mere ram i, end maskinen havde i forvejen. Den ekstra ram vil især gøre en forskel i programmer, der bearbejder store mængder data. Det kan fx være et spil eller billedbehandling i meget høj opløsning.

Prisen for de to blokke på i alt 16 gigabytes er ikke helt tosset, og hvis du kun har otte gigabytes eller mindre i din computer i forvejen, så vil det helt sikkert gøre en forskel.


+ Hurtig hukommelse

+ Fin pris

– Lidt sølle vejledning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

De to ram-kredse er hurtige, og de vil gøre en stor forskel, hvis du i forvejen har mindre end 16 GB i din computer.

Specifikationer

Mærke
HyperX
Produkttype
RAM