Selv dronen vejer kun 249 gram.

DJI Mini 3

DJI Mini 3 tager utroligt flotte billeder og video set fra oven.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #DJI
9.4

Den lille DJI Mini 3-drone giver nogle utroligt flotte billeder fra vinkler, som du ellers umuligt ville kunne fotografere og filme fra.

Du kan vælge mellem flere måder at styre dronen på. Den billigste metode er, at bruge skærmen på din telefon. Den model, vi testede, har en fjernbetjening med indbygget skærm, og modellen uden skærm er cirka 30 procent billigere.

DJI har gjort det nemt at styre Mini 3. Den kan lette og lande automatisk, så du slipper for selv at skulle styre dronen, når den er tæt på jorden. Hvis du mister forbindelsen til dronen, sørger den også for selv at flyve tilbage til det sted, den lettede fra.

Når først DJI Mini 3 er i luften, lærer du hurtigt, hvordan dronen reagerer på dine instruktioner. Dronen står stille i luften, når du ikke rører ved de to styrepinde på fjernbetjeningen, så du kan stille og roligt eksperimentere, til du har fuld kontrol over dronens bevægelser. Vi fløj med donen på en lidt blæsende dag på en øde strand, og på trods af sin lave vægt var DJI Mini 3 faktisk god til at holde sin position i luften.

Kameraet i snuden af dronen tager fremragende billeder og video i 4K-opløsning. Når dronen står stille i luften, er det ingen sag indstille kameraet, så du får det perfekt billede. Billederne gemmes på microSD-kort, som sættes direkte i dronen.

Der følger to batterier og en batterioplader med DJI Mini 3. Der er plads til endnu et batteri i opladeren, hvis du vil have mere flyvetid, når du tager hjemmefra. På et enkelt batteri kan du flyve en halv times tid med dronen, og det er nemt at skifte batteri, for du skal ikke engang åbne dronen for at tage det ud.

Dronen fylder meget lidt, når den er pakket sammen. Armene med propellerne kan klappes helt ind til dronens krop, så du kan pakke hele dronen sikkert ned i den medfølgende taske.

Husk at sætte dig ind i reglerne for droneflyvning, inden du letter første gang. DJI Mini hører til i den mindste vægtklasse, og i Danmark kan du nøjes med at tage et gratis online-kursus for at blive certificeret til at flyve med din drone.


+ Meget flotte billeder

+ Nem at styre

+ Nem at transportere

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

DJI Mini 3 tager utroligt flotte billeder og video set fra oven.

Specifikationer

Mærke
DJI
Produkttype
Drone
Vægt
248 g