Denver 7 tommer Frameo Social Photo Frame

Fin digital fotoramme med imponerende hukommelse lider under appens skønhedsfejl

af #Diverse #Denver
6.9

Denver puster nyt liv i  den digitale fotoramme. Det er ellers en produktkategori, der har ligget lidt stille, siden tablets for alvor blev populære.  

Fotorammens trykfølsomme skærm fungerer fint, og det går glat med at forbinde rammen til internettet, give den et navn – og efter en hurtig opdatering af det indbyggede android-styresystem er rammen klar til brug. For at overføre billeder til rammen, skal man downloade appen Frameo til iOS (iPhone/iPad) eller Android.

Efter man har forbundet rammen og app’en, med en overraskede lang kode, kan man vælge billeder fra sin telefons bibliotek. Gør man det med Frameos iPhone-app, som jeg gjorde, støder man dog på et par irritationsmomenter.

Først og fremmest vises alle billeder i app’en som kvadrater – i modsætning til rammen, som er rektangulær. Det gør det svært at se, om billederne vil gøre sig bedst med rammen på højkant eller ej. For hvert billede, skal man vælge, hvilken del af billedet, der er det vigtigste. Denne del af billedet vil blive vist uanset om rammen står på højkant eller på langs.

Min erfaring er dog, at billederne som oftest kun blev vist ordentligt i den ene positur – og så bliver det hurtigt til en del spildtid, hvis man gerne vil have mange billeder i sin ramme. Derudover, er det nemlig kun muligt at sende et billede ad gangen til rammen. Ønsker man at gøre brug af den indbyggede hukommelse på 8 gigabytes, kan det hurtigt blive en langsommelig proces at sætte det op. Til gengæld er det muligt for venner og familie at sende billeder direkte til rammen, hvis de henter Frameo-appen.

 

Kan købes her:

www.photocare.dk

 

+ Let at sætte op

+ Nemt at tilføje billeder

– Umuligt at se om billeder er høj- eller bredformat i appen

– besværligt at overføre flere billeder på en gang

Konklusion

En udmærket digital fotoramme med stor intern hukommelse. Den er let at gå til, og med den sjove funktion, at familie og venner kan tilføje billeder fra deres egne telefoner.

Specifikationer

Mærke
Denver
Produkttype
Digital fotoramme
Mål
7 tommer
Tilslutning
WiFi
Andet
8 GB intern hukommelse og mulighed for at udvide eller tage backup med SD-kort