Arctic Quick Charger 8000

Hurtig opladning til fem tablets eller telefoner

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Arctic
10.0

Med Arctic Quick Charger 8000 er det slut med at rode hele huset rundt for at finde en oplader. Sæt den i en stikkontakt, og du har en fast ladestation til op til fem telefoner eller tablets.

Fire af USB-portene har smart-charging, der registrerer din enhed og sørger for at lade den så hurtigt som muligt. Jeg sluttede en tablet til en af portene, og den blev ladet op næsten lige så hurtigt som med den originale lader.

USB-porten længst til venstre kan lade dine enheder ekstra hurtigt op, hvis de har et Snapdragon-chipset. Det er der mange Android-telefoner, der har. Det lykkedes at lade en Nexus 6P-telefon op på cirka samme tid, som med dens medfølgende oplader. Når den blev sluttet til de fire almindelige porte i opladeren, gik det noget langsommere. Hvis du har en iPhone må du desværre nøjes med at bruge de fire almindelig porte.

Arctics oplader er så lille, at den snildt kan tages med i kufferten, så du slipper på at slæbe rundt på flere opladere. Den kan også sluttes til fx amerikanske stikkontakter med en almindelig rejseadapter. Der følger dog ikke en med.

 

Kan købes her:

http://www.computersalg.dk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Arctics oplader er en praktisk løsning, hvis man har flere telefoner eller tablets, der skal lades op.

Specifikationer

Mærke
Arctic
Produkttype
Oplader
Mål
11,6 x 15,1 x 3,6 cm
Vægt
180 gram
Tilslutning
5 USB porte
Andet
Leverer i alt 8.000 mAh