Den brugervenlig app viser også, hvordan målingerne har udviklet sig over tid.

Airthings Wave Plus

Airthings Wave Plus holder effektivt øje med indeklimaet og giver dig en advarsel, hvis der er noget galt.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Airthings
9.3

På vore breddegrader opholder vi os meget indendøre og vores boliger er ofte tillukkede for at holde kulden ude. Derfor er det ekstra vigtigt at holde øje med indeklimaet og sørge for at få luftet regelmæssigt ud. Airthings Wave Plus er en lille dims, der måler indeklimaet i dit hus og giver dig advarsler via en app på telefonen, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være.

Airthings Wave Plus er en luksusudgave af den oprindelige Wave, som vi testede for et lille års tid siden. Du kan læse vores test i Testzonen på vores hjemmeside.

Wave Plus har alle de samme funktioner som Wave såsom temperatur-, radon- og luftfugtighedssenor, men derudover kan den også måle CO2-indholdet i rummet, den befinder sig i. Den registrerer også, om der skulle være farlige partikler fra maling eller nye møbler, og giver dig en advarsel, hvis det skulle være tilfældet.

Måleresultaterne præsenteres i en enkel og overskuelig app, som kan hentes gratis til både Android og Apples iOS på iPhone og iPad. Du kan også se resultaterne på din pc ved at logge på din konto på Airthings’ hjemmeside.

Airthings Wave Plus kommunikerer med telefonen via Bluetooth, så aflæsningerne overføres kun, når din telefon er indenfor en radius af cirka 10 meter fra Wave Plus. Du kan dog også vinke foran Wave Plus, for at få den til at vise, om der er problemer med indeklimaet. Det sker med en lysende ring, der viser med enten grøn, gul eller rød, om der er grund til at være bekymret.

Apparatet er nemt at hænge op. Bagpladen holdes på plads af en kraftig magnet, og pladen skal blot skrues i luftet eller væggen med en enkelt skrue, så kan Wave Plus trykkes på plads med et klik.


+ Mange forskellige målinger

+ God app

– Lille rækkevidde

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Airthings Wave Plus holder effektivt øje med indeklimaet og giver dig en advarsel, hvis der er noget galt.

Specifikationer

Mærke
Airthings
Produkttype
Indeklimasensor