Der er plads til både nøgler og bilnøgler inde i nøgleboksen.

Abus KeyGarage 787

En smart opdatering af den klassiske nøgleboks gør det nemt at dele en midlertidig kode.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Abus
8.6

KeyGarage 787 er låsefirmaet Abus’ moderniserede udgave af den type nøglebokse, som fx ofte bruges i udlejningssommerhuse.

Det nye her er, at den bundsolide nøgleboks også kan styres med en app til din telefon. Opsætningen er nem. Du skal dog lige først have fat i en stjerneskruetrækker for at åbne lugen til de to medfølgende AA-batterier. Herefter åbner du app’en på din iPhone eller Android-telefon og opretter en konto. Du tilføjer boksen ved at scanne det medfølgende kort med QR-kode med telefonens kamera, og så er boksen klar til brug. Der følger også skruer og rawlplugs med i pakken, så du kan hænge boksen op på en mur.

Telefonen får forbindelse til boksen via Bluetooth. App’en er meget enkel at finde rundt i. Når du trykker på Bluetooth-knappen på nøgleboksen, skal du blot stryge en skydeknap til højre på telefonens skærm for at låse op. Du kan også taste en kode ind på boksens numeriske tastatur. Der er lys i tastaturet, så du kan aflæse det i mørke.

Der er god plads inde i boksen, så du kan uden problemer få plads til et helt bundt nøgler derinde.

Det smarte i forhold til en almindelig nøgleboks er, at du også kan tildele midlertidig adgang, hvis der fx er håndværkere, der skal have adgang til dit hus. Du opretter bare en tidsbegrænset sekscifret adgangskode, som du kan give videre.

KeyGarage er IP54-certificeret. Det betyder, at den godt kan tåle et regnskyl, og du kan således uden problemer hænge den op på en ydermur.


+ Meget hårdfør

+ Brugervenlig app

– Dyrere end en gammeldags nøgleboks

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En smart opdatering af den klassiske nøgleboks gør det nemt at dele en midlertidig kode.

Specifikationer

Mærke
Abus
Produkttype
Nøgleboks
Mål
12 x 8,2 x 6,3 cm
Vægt
883 g
Tilslutning
Bluetooth