Samsung Galaxy Book Ion 930XCJ-K01
Galaxy Book Ion er en ekstremt let bærbar pc med lang batteritid, men ydelsen er lidt skuffende til prisen.
Samsungs bærbare pc’er har været fraværende i de danske butikker i nogle år, men nu er det sydkoreanske firma stærkt tilbage. Galaxy Book Ion er Samsungs bud på en superletvægtscomputer.
Galaxy Book Ion er kun få millimeter tykkere end en USB-port. Det ser ud som om det er netop er størrelsen på tilslutningerne, der har bestemt tykkelsen på Galaxy Book Ion. I forhold til computerens størrelse får du et fint lille udvalg af tilslutninger. Der er fx en HDMI-port i fuld størrelse, så du uden videre kan tilslutte en ekstra skærm.
Ydelsen er fin, men til den noget høje pris kunne man godt forvente lidt mere. Når vi sammenligner vores målinger med andre computere her i Testzonen, så kan vi faktisk finde hurtigere computere til den halve pris.
Skærmen i Galaxy Book Ion bruger samme QLED-teknologi som i Samsungs tv-apparater. Det betyder flotte farver og en god lysstyrke, så skærmen også kan aflæses i stærkt dagslys. Skærmen er helt klart en af Galaxy Book Ions stærkeste sider.
Tastaturet kunne ikke være meget værre. Tasterne kan kun trykkes en lille smule ned, og det er svært at mærke, om man nu også har fået trykket tasten helt ned. På grund af de glatte tasters lave højde er det heller ikke nemt at få føling med, hvor de enkelte taster sidder, hvis man skriver blindskrift. Endelig går musepladen helt op til kanten af tastaturet, så man konstant kommer til at berøre den med håndfladen, når man skriver, og derfor ufrivilligt flytter markøren rundt på skærmen.
+ Slank og elegant
+ Ypperlig skærm
– Dårligt tastatur
– Lav ydelse til prisen
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Galaxy Book Ion er en ekstremt let bærbar pc med lang batteritid, men ydelsen er lidt skuffende til prisen.
Specifikationer
- Mærke
- Samsung
- Type
- Bærbar pc
- Processor
- Intel Core i5-10210U, 1,6 GHz
- Grafikkort
- Intel UHD Graphics
- Hukommelse (RAM)
- 8 gigabytes
- Lagerplads
- 512 GB M.2 SSD
- Skærmstørrelse
- 13,3 tommer
- Skærmopløsning
- 1920 x 1080 pixels
- USB-porte
- 1 x USB 3.2 Gen 1, 1 x USB 3.2 Gen 2, 1 x USB C 3.2 Gen 1
- Tilslutninger
- HDMI, hovedtelefon
- Netværk
- Wi-Fi 6
- Mål
- 30,57 x 19,98 x 1,29 cm
- Vægt
- 0,97
- Batteritid
- Op til 22 timer
- Touchskærm
- Nej
- Styresystem
- Windows 10 Home 64-bit
- CPU Mark
- 5899
- 2D Mark
- 291
- 3D Mark
- 1105
- Memory Mark
- 2364
- Disk Mark
- 24924
- Benchmark (højest er bedst)
- 2347