Lenovo Thinkpad T14S
Thinkpad T14S er god til kontorarbejde, men prisen er forholdsvis høj.
Det er det ydre, der lokker mest i Lenovos nye Thinkpad-computer. De dele, du kan se, er nemlig bedre end dem, der befinder sig inde i pc’en.
Tastaturet ligner de klassiske modeller fra den gang, Lenovo overtog Thinkpad-mærket fra IBM, og det er en god ting. Tasterne giver nemlig næsten lige så god respons, når du skriver, som et almindeligt fritstående kvalitetstastatur ville gøre det. Der er fin belysning af tasterne, og du kan regulere lysstyrken i flere trin med et hurtigt tryk på Fn-tasten og mellemrumstasten.
Musepladen er også i topklasse. Der er hele to sæt knapper: Du kan trykke nederst på pladen for at lave et museklik, og du kan også bruge de to bedre knapper, der sidder placeret mellem pladen og tastaturet.
Thinkpad T14S er ikke så hurtig en computer, som burde kunne forvente til denne pris. Det er egentlig kun SSD-drevet, der for alvor skiller sig ud med en høj overførselshastighed. Processoren er produceret af Qualcomm, der er mest kendt for chips til mobiltelefoner, og dens ydelse kan ikke måle sig med konkurrenter fra Intel og AMD i denne prisklasse. Computeren er heller så skrap til behandling af grafik, så ydelsen lægger ikke op til at bruge computeren til andet end almindeligt kontorarbejde i Windows.
Det klarer den til gengæld fint. Vi brugte computeren gennem en uge, og både kontorprogrammer og internet blev afviklet i et tilfredsstillende tempo. Batteriet holdt liv i computeren i 10-11 timer i gennemsnit, så vi var aldrig nervøse for at løbe tør for strøm i løbet af arbejdsdagen. Strømforsyningen er dejligt lille, og det er nemt lige at vikle kablet omkring den og smide den ned i computertasken.
Selv om det ikke er verdens slankeste computer, er T14S forholdsvis let, og den er godt bygget. Det er fx nemt at få fat i skærmen for at åbne computeren, og hængslerne er robuste og holder skærmen fast i den vinkel, du har placeret den i. Du kan klappe skærmen 180 grader op.
Skærmen er også perfekt til Windows-brug. Den har god lysstyrke og kontrast, og overfladen er mat, så du slipper for reflektioner, hvis du sidder et sted med stærk belysning.
+ Nem at transportere
+ Godt tastatur
– Ydelsen lever ikke op til prisen
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Thinkpad T14S er god til kontorarbejde, men prisen er forholdsvis høj.
Specifikationer
- Mærke
- Lenovo
- Type
- Bærbar pc
- Processor
- Snapdragon Gen 6
- Hukommelse (RAM)
- 32 GB
- Lagerplads
- 1 terabyte
- Skærmstørrelse
- 14"
- Skærmopløsning
- 1920 x 1200 pixels
- USB-porte
- 2 x USB-A, 2 x USB-C
- Tilslutninger
- HDMI, hovedtelefoner
- Netværk
- Wi-Fi 7
- Mål
- 32,9 x 22,6 x 1,7 cm
- Vægt
- 1,27 kg
- Batteritid
- Cirka 11 timer
- Touchskærm
- Nej
- Styresystem
- Windows 11 Pro
- CPU Mark
- 19130
- 2D Mark
- 365
- 3D Mark
- 3185
- Memory Mark
- 2852
- Disk Mark
- 38305
- Benchmark (højest er bedst)
- 4569