Test af HP Spectre x36013-ae001no

HP Spectre x360 13-ae001no

HP lover "mange nyskabelser" i 2-i-1-pc'en Spectre x360.

af #Computer #Hewlett Packard (HP)
7.0

”Vi har presset utroligt mange nyskabelser ind på utroligt lidt plads.” Sådan lyder første sætning på HP’s hjemmeside om 2-i-1-pc’en HP Spectre x360. Men selvom det er en ret vellykket kompakt bærbar og tablet i én, så er der ingen såkaldte ”nyskabelser” at finde, når jeg åbner kassen.

Når det er sagt, så får jeg en fornemmelse af høj kvalitet ved første inspektion af Spectre x360. Den er tynd – dermed let at transportere – men samtidig robust. Navnet x360 signalerer, at du kan bøje skærmen helt om og transofmere den til en tablet.

Både skærm og tastatur går helt til kanten, som moderne enheder skal se ud i øjeblikket. Dét, kombineret med den støvede bronzebelagte aluminiumsoverflade, gør, at Spectre x360 er sådan en, man gerne vil have til at lægge fremme, når der kommer gæster på besøg.

HP lover som skrevet nyskabelser, men det er ikke i hardware-afdelingen, vi finder dem. Ganske vist har HP fået plads til en hurtig i5-processor, der topper ved 3,4 GHz, hvilket bør være langt rigeligt for fleste. Det samme er de otte gigabyte ram, som dog er standard i alle bærbare computere nu til dags.

Til gengæld er der intet dedikeret grafikkort, hvilket gør at du nok ikke skal forvente at kunne spille spil og løse grafiktunge opgaver på maskinen.

Flot skærm og solidt tastatur

Den 13 tommer store HD-skærm er med IPS-panel, hvilket gør skærmbilledet tydeligt fra alle betragtningsvinkler. Derudover er den belagt med Gorilla Glass, som gør den særdeles modstandsdygtig over for ridser og skrammer.

Skærmen er berøringsfølsom, og den er behagelig at bruge tablet-tilstand – blandt andet på grund af kampvægten på 1,3 kilo.

Både tastatur og museplade er præcist og nemme at bruge og giver et fint feedback, når de trykkes ned.

Lyden fra højtalerne, der i øvrigt er lavet i samarbejde med Bang & Olufsen, gør det udmærket, men du skal ikke forvente at kunne spille en hel fest op.

Batterilevetiden er ifølge HP på imponerende 16 timer, hvilket blandt andet skyldes den mindre strømkrævende U-processor.

 

Find den billigste pris på HP Spectre x360 13-ae001no her:
Pricerunner

Konklusion

En stilfuld og veldesignet 2-i-1-pc med udmærket processorkraft. Men der er ikke "mange nyskabelser", som HP påstår. Prisen på 14999 synes noget høj.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
2-i-1 pc
Processor
i5-8250U 1,8 GHz (op til 3,4)
Grafikkort
Intel UHD Graphics 620
Hukommelse (RAM)
8 GB
Lagerplads
256 GB SSD
Skærmstørrelse
13,3" IPS
Skærmopløsning
Full HD (1080p)
USB-porte
2x USB-C 3.1
Tilslutninger
Thunderbolt, Mini DisplayPort & kortlæser.
Netværk
802.11a/b/g/n/ac & Bluetooth
Mål
30,6 x 21,8 x 1,3 cm
Vægt
1,3 kilo
Batteritid
Op til 16 timer
Touchskærm
Ja
Styresystem
Windows 10
Benchmark (højest er bedst)
3121,7 PassMark