HP OMEN X

HP OMEN X er et stort tungt skrummel med en pokkers masse hestekræfter.

af Mikkel Jacobsen #Computer #Hewlett Packard (HP)
9.0

Den er absurd at se på, som den står der på sine plastikfødder. Og med en vægt på godt og vel 28 kg er den en manddomsprøve blot at få op af papkassen, den ankom i.

For HP har ikke sparet på noget; OMEN X er et kæmpestort bæst af en computer, der æder alt, hvad du kan smide efter den. Video- og billedredigering? Smal sag. 4K-video? Ja da. Virtual Reality og de nyeste spil på de højeste indstillinger? Der er absolut intet brok.

Lynhurtig
Under overfladen finder vi en firkernet Intel i7-6700K 4.0GHz-processor, 32GB ram, 256GB SSD, 2TB HDD og det enormt kraftige Geforce 1080 GTX-grafikkort. Og der er plads til endnu et grafikkort og endnu flere ram, hvis computeren i fremtiden skal gøres endnu hurtigere.

I det tunge kabinet er der plads til intet mindre end fire harddiske, og adgangen til pladsen sidder på computerens højre yderside i form af fire harddisk-skuffer, hvoraf kun den ene er i brug, når maskinen først pakkes ud. Der er altså plads til at fylde den op med lige så meget ekstra harddiskplads, som pengepungen tillader.

Det hele fører til en maskine, som ikke går på kompromis i forhold til noget som helst. I alle former for tests, vi kørte på maskinen, tøvede den ikke i et sekund. Der er ingen tvivl om, at den er blandt de absolut hurtigste maskiner på markedet lige nu. Og når den er tændt, ligner den med sit røde lys noget, man finder i maskinrummet på Dødsstjernen.

Meget dyr
Men av, hvor er den også dyr. HP beder om 24.999 kroner for den, og det er mindst 5000 kroner mere, end en lignende kraftfuld pc med langt færre røde lys og kilogram kan købes for.

Dét, du får for de ekstra penge, er et veldesignet (tungt) kabinet med god plads til fremtidige tilføjelser og udskiftninger.

 

Find nærmeste forhandler:

www.hp.dk

 

+Lynhurtig
+Plads til udvidelser
+Lydsvag
-Enormt stor og tung

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Der findes billigere og simplere alternativer. Men hvis du har 25.000 kroner liggende, og ønsker dig en computer, der ligner og kører som noget fra fremtiden, så går du ikke galt i byen med HP Omen X.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
Stationær
Processor
Intel i7-6700K 4.0GHz
Grafikkort
GeForce 1080 GTX
Hukommelse (RAM)
32GB
Lagerplads
2TB
USB-porte
8x USB 3.0, 2x USB 3.0
Tilslutninger
1x Dual-link DVI, 1x HDMI, 3 DisplayPort
Netværk
802.11a/b/g/n/ac (2x2)
Mål
50,42 x 40,6 x 51,53 cm
Vægt
28 kg
Styresystem
Windows 10
Benchmark (højest er bedst)
6390 i Passmark