HP Envy Curved 34

HP Envy Curved 34

Verdens bredeste pc.

af #Computer #Hewlett Packard (HP)
8.2

Hvis du gerne vil imponere dig selv, så tag et kig på HP Envy Curved 34. Det er en perlehvid alt i én-pc med ultrabred 34 tommer kurvet skærm i formatet 21:9. Det er tæt på samme dimensioner som biografernes lærreder. Det er svært at holde begejstringen nede, og når du sidder tæt på, er den buede facon klart en fordel. Skærmen giver dig masser af plads at boltre sig på i Skrivebordet i Windows. Det er fantastisk at kunne arbejde med adskillige åbne vinduer sidestillet på samme tid. De fleste film og streamingtjenester på nettet kan dog ikke give dig det fulde udbyttet af 21:9-formatet.

Bag på skærmen sidder blandt andet 4 USB-porte, netværksport, indgang- og udgang til HDMI-kabel og hovedtelefon/mikrofon. På skærmens underside er yderligere 2 USB-porte og en kortlæser til SD-hukommelseskort. Det er et fint udvalg, men placeringen gør det svært at tilslutte udstyrskabler – ikke mindst på grund af pc’ens bredde. Der burde i stedet være flere porte i skærmens sider.

Der er god plads til dokumenter, billeder og film på den 1.000 GB store harddisk. Det er glædeligt, at computeren også har en superhurtigt SSD på 128 GB til Windows 10 og dine programmer. Det betyder, at når du tænder pc’en, kan den være klar til brug på 18 sekunder.

Sammen med en Intel Core i7-processor, 8 GB hukommelse og et grafikkort lidt over gennemsnittet, er pc’en samlet set en stærk arbejdshest, men ingen Ferrari.

Der står Bang & Olufsen øverst til venstre lige over skærmen. Det danskproducerede lydsystem, der sidder på hver side af skærmen, lyder godt specielt med film og spil. Det virker som et rigtig godt match til skærmen, men der mangler dog lidt fylde i de dybe bastoner.

I toppen bygget ind i skærmrammen sidder diskret et webcamera, som du fx kan bruges til Skype, Messenger og login med ansigtsgenkendelse.

Det er først og fremmest skærmen, der skal sælge denne pc’en, selvom indholdet gør maskinen til en højtydende og velfungerende maskine. Kabinettet består mest af plastic, og det fjerner lidt af glæden ved det luksuriøse udseende. Tastaturet, som følger med, virker tilsvarende lidt discountagtig. Det bedste er, at det selv med numeriske taster er kompakt og ikke fylder for meget på et skrivebord.

HP Envy Curved 34 kan købes her via Pricerunner.

Konklusion

Det er nemt at lade sig imponere over 34 tommer kurvet luksus, som HP’s alt i én-pc er. Ydelsen er dog ikke helt i top.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
Alt i én-pc
Processor
Intel Core i7-6700T 2,8 GHz
Grafikkort
Nvidia GeForce GTX 960A 2 GB DDR5
Hukommelse (RAM)
8 GB
Lagerplads
128 GB SSD og 1.000 GB harddisk
Skærmstørrelse
34 tommer (86,3 cm)
Skærmopløsning
3440 x 1440 pixels
USB-porte
4 x USB 3.0, 2 x USB 2.0
Tilslutninger
Hovedtelefonstik, netværksstik, HDMI
Netværk
Wi-Fi 802.11ac, Bluetooth
Mål
92,9 x 16,9 x 46,7 cm
Vægt
13,5 kg
Touchskærm
Nej
Styresystem
Windows 10
Benchmark (højest er bedst)
8226 point (processor)