Skærmen er hævet højt over bordet, så det er nemt at svinge den op på højkant.

HP Chromebase 22- AA0403NO

Chromebase er en god og billig alt i én-computer, men tilbehøret lever ikke helt op til resten.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #Hewlett Packard (HP)
8.0

HP Chromebase kombinerer Googles styresystem Chrome OS med en stationær pc, hvor selve computeren er bygget sammen med skærmen.

Resultatet er en billig alt i én computer, der vil kunne dække dine computerbehov, hvis du ikke skal køre meget krævende programmer eller Windows-programmer.

Det mest iøjnefaldende ved designet på Chromebase er den store kegleformede fod. Den mærkelige form skyldes, at der gemmer sig en højtaler i den.

Højtaleren er skabt i samarbejde med B&O, og den har bedre lyd, end vi er vant til i denne type computere. Lyden kan skrues højt op, og bassen er dybere, end det ville have været muligt, hvis højtaleren blot havde været bygget ind i skærmen.

På grund af højtaleren er der ikke plads til, at skærmen kan køres op og ned. Du må nøjes med at kunne vippe den lidt eller svinge den op på højkant.

Det sidste giver god mening, for du kan køre Android-apps i styresystemet, og mange af dem passer bedst til det høje format. Det er meget nemt at svinge skærmen 90 grader rundt, og så sidder du pludselig med noget, der ligner en 22 tommer stor mobiltelefon.

Skærmen giver et godt billede, der kun savner lidt mere lysstyrke. Den berøringsfølsomme overflade gør det desuden muligt at betjene dine apps, som hvis de kørte på din telefon.

Computerens ydelse er i den lave ende, og det kan ind i mellem mærkes i krævende apps. Heldigvis er de fleste apps til Chrome OS skabt til køre på langsomme computere, så Googles egne apps til Gmail, Maps og Drev bliver afviklet uden problemer.

Du skal bare tilslutte et strømkabel til bunden af foden for at bruge computeren. Der medfølger trådløs mus og tastatur, så du behøver kun at have dette ene kabel i computeren. Musen og tastaturet er desværre ikke i særlig høj kvalitet, så det vil være oplagt at skifte dem ud med noget bedre.


+ Udmærket lyd

+ Skærmen svinges nemt 90 grader

– Dårligt tastatur og mus

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Chromebase er en god og billig alt i én-computer, men tilbehøret lever ikke helt op til resten.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
All-in-one
Processor
Intel Pentium Gold 6405U
Grafikkort
Intel UHD Graphics
Hukommelse (RAM)
8 GB
Lagerplads
256 GB
Skærmstørrelse
21,5
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
USB-porte
2 x USB-C, 2 x USB-A
Tilslutninger
Hovedtelefon
Netværk
Wi-Fi 6, Bluetooth 5
Mål
50,8 x 17,5 x 45,4 cm
Vægt
6,98 kg
Touchskærm
Ja
Styresystem
Chrome OS
Benchmark (højest er bedst)
GeekBench: 553 single, 1214 multi