Dell Latitude 5591
Dell Latitude 5591 er en solid bærbar computer med lynhurtig CPU og stort tastatur.
Det første indtryk af denne bærbare computer er, at den ikke er ret stor, men det blødt afrundede design rummer faktisk en computer i fuldt format med en skærm på 15,6 tommer. Kabinettet er i en stærk kulfiberlegering, og computeren er så robust, at den er godkendt til brug i militæret.
Indvendigt finder vi en Intel Core i7 med seks kerner, 16 gigabytes ram, et SSD-drev på 500 gigabytes og et NVIDIA MX130 grafikkort.
Der er installeret Windows 10 i Pro-udgaven, og et moderat antal ekstraprogrammer, der ikke kommer i vejen for det daglige arbejde. Skærmen er i fin kvalitet uden at være maksimalt lysstærk.
I daglig brug er Latitude 5591 et tiltalende bekendtskab. Det baggrundsbelyste tastatur er stille og behageligt at skrive på, omend Enter-tasten er blevet lige lille nok. Ved almindeligt arbejde er der ingen andre lyde end tasterne, og det meste af tiden hører man slet ikke noget til blæseren.
Solid og lynhurtig
Som nævnt er Dell Latitude 5591 en garanteret robust computer. Helt præcist er den testet til at overholde den amerikanske hærs krav, og det kan mærkes: Knapper, hængsler og lukkemekanismer er præcise og solide, der er intet blødt eller skævt ved denne computer. Det gør så også, at den er en tand tungere end konkurrenterne.
Men det stille indtryk dækker over en rigtig hurtig computer! Vores hastighedstest viser, at Latitude 5591 er blandt de fem procent hurtigste talknusere, og SSD-drevet er lige så hurtigt som forventet. Grafikkortet er derimod ikke i den tunge klasse. Det er tilstrækkeligt til lette 3D-spil, men nogen spillecomputer er der ikke tale om.
Batteriet er fast indbygget, og vi fik uden problemer over fem timers blandet arbejde ud af det. Batteritiden er meget afhængigt af belastningen, så regnekraftige programmer og spil kan tømme et batteri på to-tre timer. Og når man bruger de mange kræfter fuldt ud, går blæseren i gang, så det kan høres.
+ Lynhurtig CPU
+ Meget robust
+ Lang batteritid
– Middelmådigt grafikkort
– Blæseren støjer
Find en forhandler:
https://www.dell.com/da-dk
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Med masser af regnekraft og mekanisk kvalitet i topklasse er dette en rigtig god bærbar. Men du kommer til at betale for kvaliteten.
Specifikationer
- Mærke
- Dell
- Type
- Bærbar computer
- Processor
- Intel Core i7 2,6 GHz
- Grafikkort
- NVIDIA GeForce MX130
- Hukommelse (RAM)
- 16 GB
- Lagerplads
- 500 GB SSD
- Skærmstørrelse
- 15,6 tommer
- Skærmopløsning
- 1920 x 1080 pixels
- USB-porte
- 3 USB 3.1, 1 USB-C
- Tilslutninger
- HDMI, VGA, SD-kort, ID-kort
- Netværk
- 1 Gbps Ethernet, WiFi 5
- Mål
- 37.6 x 25.07 x 2.43 cm (b x d x h)
- Vægt
- 1,9 kg
- Batteritid
- 5 timer
- Touchskærm
- Nej
- Styresystem
- Windows 10 Pro
- Andet
- Fås i mange varianter
- CPU Mark
- 14417
- 2D Mark
- 781
- 3D Mark
- 2195
- Memory Mark
- 2931
- Disk Mark
- 4496
- Benchmark (højest er bedst)
- 4606