ASUS Zenbook S 16
Zenbook S 16 er nem at transportere, og den store skærm giver et flot billede.
Det bliver svært at skrue en letvægtscomputer med en stor skærm meget bedre sammen end ASUS Zenbook S 16. Den elegante bærbare pc er kun lidt over en centimeter tyk og vejer halvandet kilogram.
Computerens ydelse er generelt god, men den lever ikke helt op til den høje pris. Heldigvis er det de rigtige ting, der er brugt penge på, så Zenbook S 16 føles tilfredsstillende hurtig til almindelig dagligdags arbejde i Windows. Processoren og SSD’en, hvor dine filer gemmes, trækker det største læs og sørger for, at alt kører uden irriterende tøven og forsinkelser.
De indre komponenter er tæt sammenpakket, og Zenbook S 16 bliver meget varm, hvis du arbejder med den i skødet. Det fungerer bedst, hvis du bruger den på en bordplade, hvor et par gummilister sørger for at løfte undersiden lidt, så varmen kan slippe ud.
Der er gjort plads til en meget stor museplade foran tastaturet, og den har et par smarte tricks: Du kan køre fingeren op og ned i den ene side for at ændre skærmens lysstyrke, og du skal bare gøre det samme i modsatte side for at styre lydstyrken.
Vi var ikke så glade for tastaturet, som er svært at skrive hurtigt på, men i det mindste er det virkelig godt belyst, og det er nemt at aflæse alle tegn. Når der er skruet helt op for lyset, spejler det sig i den blanke, berøringsfølsomme skærm, men du kan skrue ned for lyset med et tryk en genvejstast.
Vi var glade for de små detaljer som power-knappen, der er rykket en tand til venstre, så vi vanemennesker ikke kommer til at ramme den, når vi leder efter Delete-tasten oppe i øverste højre hjørne.
Den 16 tommer store skærm er i topklasse med en meget flot kontrast og lysstyrke. Den kan desværre kun klappes cirka 135 grader op, men vi gætter på, at computeren ville blive for varm, hvis skærmen kunne vippes helt om på bagsiden, så den dækkede for udluftningen.
Over skærmen sidder et særligt kamera til ansigtsgenkendelse. Det fik os logget på Windows på et øjeblik – selv i svag belysning.
+ Superflot skærm
+ Stor og smart museplade
– Kan blive meget varm
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Zenbook S 16 er nem at transportere, og den store skærm giver et flot billede.
Specifikationer
- Mærke
- Asus
- Type
- Bærbar pc
- Processor
- AMD Ryzen AI 9 HX 370
- Grafikkort
- AMD Radeon 890M
- Hukommelse (RAM)
- 32 GB
- Lagerplads
- 1 terabyte
- Skærmstørrelse
- 16"
- Skærmopløsning
- 2880 x 1800 pixels
- USB-porte
- 2 x USB-C, 1 x USB-A
- Tilslutninger
- Hovedtelefon, HDMI, SD-kortlæser
- Netværk
- Wi-Fi 7
- Mål
- 35,4 x 24,3 x 1.19 cm
- Vægt
- 1,5 kg
- Batteritid
- Cirka otte timer
- Touchskærm
- Ja
- Styresystem
- Windows 11 Pro
- CPU Mark
- 32176
- 2D Mark
- 1034
- 3D Mark
- 6966
- Memory Mark
- 2749
- Disk Mark
- 28225
- Benchmark (højest er bedst)
- 7291