Test af ASUS ZenBook Pro - en ekstremt hurtig bærbar computer.

ASUS Zenbook Pro 15

En bærbar i luksusklassen, med høj ydelse og ekstrem skærmopløsning.

af Henrik Ræder Clausen #Computer #Asus
9.1

Umiddelbart ser ASUS ZenBook Pro ikke ud af så meget. Men det afrundede kabinet i sortbørstet metal og den indbyggede magnetlås viser en solidt bygget computer, der kan tåle mere end de fleste.

Indvendigt er denne computer helt på forkant: Den har en Intel Core i9 CPU med hele seks kerner og en frekvens på 2,8 GHz, samt 16 GB ram. Grafikkortet er et NVIDIA GeForce 1050 Ti med yderligere 4 GB ram, og der er et 500 GB SSD-drev. Det er blandt det bedste, man får i en bærbar.

Computeren starter usædvanlig hurtigt, og åbner den flotte skærm på et øjeblik. Derefter kommer en overraskelse: Musepladen er også en skærm, der har et abstrakt billede og nogle genvejsikoner.

Man kan tilføje flere apps eller skifte til at lade denne mini-skærm være en lommeregner eller en medieafspiller. Det er en smart gimmick – men revolutionerende nyttigt er det altså ikke.

Meget hurtig computer

I daglig brug er computeren enkel og effektiv. Tastaturet er behageligt at skrive på, computeren er stille under alle normale belastninger, og den specielle museplade fungerer fint.

Enkelte programmer kan have problemer med den usædvanligt høje skærmopløsning, men generelt er skærmen og dens farver en stor fornøjelse.

Lydsystemet leveret af Harman-Kardon klinger flot, men med en dum undtagelse: Elektrisk lyd trænger ind i lydkortet, og giver en summen, der skifter med hvor hårdt computeren arbejder. Mine forventninger til ydelsen blev faktisk overgået af de målinger jeg foretog: Da jeg sammenlignede målingerne med andre, som er udført med samme program, så var processoren blandt de fem procent hurtigste.

Grafikkort og SSD-drev er også i topklasse, og computeren trækker også tunge spil uden problemer. Den kan dog blive lidt ’forpustet’ i grafiktunge spil. Men tager man strømmen fra, sætter grafikken tempoet lidt ned, og så bliver blæserne stille igen.

Batteriet holder til omkring to timers spil eller 3-4 timers blandet arbejde. Det er fint for en pc med høj ydelse.

+ Ekstremt høj ydelse
+ 4K skærmopløsning
+ Stort SSD-drev
+ Solidt kabinet
– Støj i lydkortet

Du kan finde den nærmeste ASUS-forhandler her:
www.asus.com/dk/WhereToBuyList/

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En lynhurtig og solid bærbar i luksusklassen, velegnet til både arbejde og spil. Men man kommer virkelig til at betale for herlighederne.

Specifikationer

Mærke
Asus
Type
Luksus bærbar
Processor
Intel Core i9 8950HK 2.9 GHz
Grafikkort
NVIDIA GeForce GTX 1050 Ti
Hukommelse (RAM)
16 GB
Lagerplads
476 GB
Skærmstørrelse
15,6 tommer
Skærmopløsning
3840 x 2160 pixels (4K)
USB-porte
2 USB-3, 2 uSB-C
Tilslutninger
HDMI, hovedtelefoner
Netværk
802.11ac
Mål
1,9 x 36.5 x 25.1 cm (h x b x d)
Vægt
1,9 kg
Batteritid
2-3 timer
Touchskærm
Ja
Styresystem
Windows 10 Home
Andet
Museplade med genveje
CPU Mark
15009
2D Mark
550
3D Mark
5562
Memory Mark
2959
Disk Mark
14896
Benchmark (højest er bedst)
4790