Skærmen foldes nemt om bag tastaturet, så computeren kan bruges som en tablet.

ASUS VivoBook Flip 401CA

En let og slank computer, som giver meget for pengene.

af #Computer #ASUS
8.4

2-i-1-computere, som med et snuptag kan forvandles til en tablet, er blevet meget populære. ASUS VivoBook Flip TP401CA er af den type 2-i-1-computere, hvor skærmen foldes om bag tastaturet, når computeren skal anvendes som tablet.

Computerens specifikationer er ikke helt i top, men det er prisen heldigvis heller ikke. TP401CA leverer en fornuftig ydelse til almindeligt computerarbejde som tekstbehandling og internetbrug. Der er hverken hukommelse eller grafikkræfter nok til at spille krævende spil eller redigere video i høj opløsning.

ASUS-computeren er solidt skruet sammen, og den vejer ikke mere, end at den nemt kan tages med i en taske. Strømforsyninger kan godt være nogle store skrumler, men TP401CA’s er lille og let. Det er i det hele taget en computer, der lægger op til at blive taget med på farten.

Skærmen leverer et udmærket billede i Full HD-opløsning. Når skærmen drejes rundt om hængslet, kan computeren bruges som en lidt tung og klodset tablet. Det fungerer fint, hvis man har brug for at tegne eller skrive på skærmen.

Det eneste punkt, hvor VivoBook Flip TP401CA for alvor skiller sig ud, er på lagerpladsen. Inde i computeren sidder et meget hurtig SSD-drev, som blandt andet gør, at opstarten af Windows klares på nul komma fem.

Samlet set er ASUS VivoBook en computer, hvor du får noget for pengene. Hvis det er en fornuftig hverdagscomputer, som ofte skal med i tasken, så er den ikke noget dumt valg.

 

Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

 

+ Nem at forvandle til tablet

+ God pris

– Ydelsen kunne være bedre

Konklusion

VivoBook Flip er et godt bud på en slank og computer til en fornuftig pris.

Specifikationer

Mærke
ASUS
Type
2-i-1 bærbar
Processor
Intel Core M3 7Y30, 1 GHz
Grafikkort
Intel HD Graphics 615
Hukommelse (RAM)
4 GB
Lagerplads
256 GB SSD
Skærmstørrelse
14 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
Netværk
802.11ac
Mål
32,8 x 22,6 x 1,5 cm
Vægt
1,5 kg
Touchskærm
Ja
Styresystem
Windows 10 Home
Benchmark (højest er bedst)
2001,9 (Passmark Performance Test)