ASUS Chromebook Flip CX5 – CX5400FM
Computeren kan nemt ændres til en tablet, så du får fuldt udbytte af, at den kan køre apps til Android.
Chromebook Flip CX5 er en alsidig, lille computer til en fin pris.
Som det fremgår af navnet, er styresystemet på computeren Googles Chrome OS. Ordet “Flip” hentyder til, at skærmen kan vippes hele vejen om bag tastaturet, så Chromebooken forvandler sig til en tablet. Det fungerer, som det skal, takket være et par solide hængsler.
I tablet-tilstand giver det ekstra god mening, at du også kan hente Android-apps gennem computerens Play Butik. Disse apps er jo beregnet til at blive betjent med fingrene, og den berøringsfølsomme skærm giver en oplevelse, der minder om at sidde med en stor og buttet tablet mellem hænderne. Hvis du vil tage noter i hånden, kan du trække en lille pen ud af siden på computeren. Det kan godt være lidt besværligt at få pennen ud, hvis du har udstyr monteret i portene ved siden af pennens lille hule, men det er i hvert fald rart at have den ekstra mulighed, når der skal skrives eller tegnes på computeren.
Vi testede en model med den billigste processor i det udvalg, som Flip CX5 kan købes i. Det kunne indimellem mærkes, at der manglede lidt regnekraft, når vi fx skulle rulle ned gennem en hjemmeside med masser af indhold. Her kunne opdateringen af skærmbilledet godt hakke lidt, men det var ikke noget, der gik ud over funktionaliteten.
I tastaturet er æstetik blevet prioriteret højere end funktionalitet. Tasternes bogstaver er skrevet med grå på en lysegrå baggrund, og den manglende kontrast kan indimellem gøre det lidt svært at tyde tegnene. Tasterne kan kun trykkes et par millimeter ned, og det giver en dårlig føling med, om de enkelte taster er trykket ned, når du skriver på tastaturet.
I forhold til computerens størrelse er der udmærkede tilslutningsmuligheder i siderne. Du kan fx selv vælge, i hvilken side du vil tilslutte ladestikket, der bruger en USB-C-port. Der sidder også en lidt overflødig knap til at styre lydstyrken, for der er samtidig to taster til samme formål i øverste række i tastaturet.
+ Kan bruges som tablet
+ Pen medfølger
– Dårlig kontrast på tasterne
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Computeren kan nemt ændres til en tablet, så du får fuldt udbytte af, at den kan køre apps til Android.
Specifikationer
- Mærke
- Asus
- Type
- Chromebook
- Processor
- Intel Core i3-1110G4, 2.5 GHz
- Grafikkort
- Intel UHD Graphics
- Hukommelse (RAM)
- 8 GB
- Lagerplads
- 128 GB
- Skærmstørrelse
- 15,6"
- Skærmopløsning
- 1920 x 1080 pixels
- USB-porte
- 2 x USB-C, 1 x USB-A
- Tilslutninger
- Hovedtelefon, microSD-kortlæser
- Netværk
- Wi-Fi 6
- Mål
- 35,8 x 24,1 x 1,9 cm
- Vægt
- 1,4 kg
- Batteritid
- 9 timer
- Touchskærm
- Ja
- Styresystem
- Chrome OS
- Benchmark (højest er bedst)
- Geekbench 5: 1137 single, 1834 multi