ASUS Chromebook C302C

ASUS Chromebook C302C

ASUS Chromebook C302C er kræs for dig, der er klar til at give helt slip på Windows og bruge Googles Chrome OS i stedet for.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #Asus
7.9

En Chromebook er en computer, der bruger Googles styresystem, Chrome OS. Det er ikke tilfældigt, at styresystemet har samme navn som firmaets kendte internetbrowser. Udgangspunktet er nemlig de samme Google-tjenester, som du kan køre direkte i browseren, såsom Google Drev, Gmail og Maps.  Kigger man udelukkende på specifikationerne, virker ASUS Chromebook C302C ikke just imponerende, men når man tænder for den, opdager man, at Chrome OS slet ikke stiller de samme krav til computeren, som Windows gør – og alt kører derfor hurtigt og gnidningsløst.

Med Chrome OS som styresystem er du nødt til at klare dig uden de velkendte Windows-programmer, og du får heller ikke glæde af de fleste programmer i fx vores Fordelszone – men betyder det ikke noget, får du en gennemført lækker pc for en beskeden pris: Kabinettet er flot formet i aluminium. Der er ingen småkiksede og knirkende samlinger og hængsler. Alt virker tværtimod som gedigent håndværk. Skærmen har et fint og klart billede. Den er berøringsfølsom og kan bøjes 360 grader rundt, så du kan bruge computeren som en tablet.

Det er en god idé, for udover de tjenester, du kan køre i pc’ens browser, kan du også åbne Play Store og hente mange af de samme apps, der er tilgængelige til styresystemet An­droid på telefon og tablet.

Det, jeg havde sværest ved at vænne mig til i min tid med ASUS Chromebook, var, at den ikke har en Delete-tast. Jeg kom hele tiden til at trykke på låseknappen i øverste højre hjørne i stedet for. Udover låseknappen er der en hel række praktiske genvejstaster øverst på tastaturet.


+ Virker også som tablet

+ God byggekvalitet

– Kan ikke køre Windows-programmer


Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

ASUS Chromebook C302C er kræs for dig, der er klar til at give helt slip på Windows og bruge Googles Chrome OS i stedet for.

Specifikationer

Mærke
Asus
Type
Chromebook
Processor
Intel Core m3 6Y30
Grafikkort
Intel HD Graphics 515
Hukommelse (RAM)
4 gigabytes
Lagerplads
64 gigabytes SSD
Skærmstørrelse
12,5 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
Mål
30,4 x 21,0 x 1,37 cm
Vægt
1,2 kg
Touchskærm
Ja
Styresystem
Chrome OS