Switch 3

Acer Switch 3 SW312-31-P4UA

Du får masser af arbejdstimer ud af Acer Switch 3, der med sin kompakte størrelse, gode tastatur og udmærkede ydelse er perfekt som arbejdsmaskine at have med på farten.

af Mathias Alsted Lund Flinck #Computer #Acer
7.1

Åbn omslaget og vip støttebenet ud. Vupti, så har du en kompakt bærbar pc. Træk i tastaturet og skærmen, indtil magneterne mellem dem slipper, og så er Acers Switch 3 pludselig en tablet, som du kan stille fra din i stort set enhver vinkel ved hjælp af støttebenet.

Du kan nemt skifte mellem de to forskellige tilstande, når du har behov for det, og maskinen virker generelt godt som både tablet og pc. Tastaturet tilbyder beskyttelse af den 12 tommer store skærm, og så er det fantastisk at arbejde på, selvom det er ganske kompakt. Der er god feedback i tasterne, og musepladen reagerer fint på berøring.

Som tablet er den også velegnet, for du kan nemt stille den fra dig, og den berøringsfølsomme skærm fanger fint tryk fra dine fingre eller den medfølgende pen, der er særligt velegnet til præcisionsarbejde, hvor du skal ramme små felter og knapper.

Skærmen har dog det lille minus – som mange trykfølsomme skærme har – at der er en del genskær, og selv med lysstyrken skruet helt op, vil du nemt kunne spejle dig i glasset ved almindelig stuebelysning. Du får dermed ikke den fulde fornøjelse af det ellers udmærkede billede, der står skarpt, har en god portion detaljer og godt med smæk på farverne.

Habil ydelse til pengene
Bag den blanke skærm gemmer sig en Intel Pentium N4200-processor, 4 GB hukommelse og en SSD med et lager på 64 GB. Samlet set giver det maskinkraft nok til, at du uden problemer og megen ventetid kan klare dagligdagsopgaver som eksempelvis tekstredigering og tjekke e-mails.

Du skal dog ikke presse computeren synderligt, før den kæmper en smule for at følge med – alene det at åbne en browser eller Word kan til tider kræve en håndfuld sekunder, men til prisen er den hæderlig.

Lagerpladsen efterlader dog noget tilbage at ønske, og du får svært ved at gemme mange fotoalbum på computeren. De 64 gigabytes er nemlig hurtigt opbrugt, særligt når Windows 10 Home sluger over halvdelen af den plads.

 

+ Udmærket ydelse
+ God at arbejde på
– Lille lager
– Meget genskær

Find Acer Switch 3 til den dagsaktuelle pris her

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En kompakt og solidt bygget computer med fin batteritid og et godt tastatur, men det kniber med skærmen og lagerpladsen.

Specifikationer

Mærke
Acer
Type
2 i 1
Processor
Intel Pentium N4200
Grafikkort
Intel HD Graphics 505
Hukommelse (RAM)
4 GB
Lagerplads
64 GB
Skærmstørrelse
12,2 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1200 pixels
USB-porte
1 x USB 3.0, 1 x USB 3.1
Tilslutninger
Bluetooth, Micro SD-kortlæser, 3,5 mm mini jack
Netværk
802.11 a/b/g/h/n/ac
Mål
0,995 x 29,5 x 20,1 cm
Vægt
0,877
Batteritid
4 timers videoafspilning, 7,5 time strømspare
Touchskærm
Ja
Styresystem
Windows 10 Home
Andet
Frontkamera på 2 MP, bagudrettet kamera på 5 MP.
Benchmark (højest er bedst)
1074