Acer Swift 3 Ryzen

Acer Swift 3 – Ryzen

Acer har opdateret sin Swift 3 med processor fra Intel-konkurrenten AMD.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #Acer
8.1

Det er en opdateret udgave af den gammel kending, vi har fået til test fra Acer. Vi har haft fingre i en tidligere udgave af Swift 3, men den nye udgave er blevet opgraderet på et vigtigt punkt: processoren.

Under kølerhjelmen sidder nemlig en af de hurtige Ryzen-processorer fra Intel-konkurrenten, AMD, og det er tilsyneladende ikke nogen dårlig idé. Processoren leverer en rigtig god ydelse i en computer, som prismæssigt befinder sig i det lidt anonyme mellemlag mellem discount-modellerne og de deciderede gaming-computere. Udover den gode processor, så sidder der også en ekstremt hurtig SSD i maskinen. Det mærkes specielt under opstarten af Windows.

Samlet set virker opgraderingen af processoren i Swift 3 til at have været et fornuftigt træk af Acer. På trods af den forholdsvis hurtige processor, så holder den sig nogenlunde i samme prisklasse som originalen, og det gør den til et ret godt køb i sin prisklasse.

 

Du kan læse vores test af den oprindelige Acer Swift 3 her.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

AMD's Ryzen-processor gør den opdaterede udgave af Acer Swift 3 til et spændende bekendtskab.

Specifikationer

Mærke
Acer
Processor
AMD Ryzen 7 2700U
Grafikkort
Radeon Vega 10
Hukommelse (RAM)
8 gigabytes
Lagerplads
256 gigabytes
Skærmstørrelse
15,6 tommer, IPS
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
Netværk
802.11ac
Vægt
2,2 kg
Batteritid
8 timer