Test af Acer Spin 5 SP513-52N-50C2

Acer Spin 5 (SP513-52N-50C2)

Acer har sendt en opgraderet 2-i-1 på gaden. Spin 5 imponerer med en opgraderet i5-processor og et stilfuldt design.

af SLO #Computer #Acer
9.1

Acer har introduceret en opgraderet medlem af sin Spin-familien, der består af en række 2-i-e-pc’er, hvor skærmen kan bøje rundt om sig selv og på den måde blive til en tablet.

Jeg lægger først og fremmest mærke til, at designet på Spin 5 føles eksklusivt og solidt. Den er tynd og pakket ind et carbonfarvet kabinet, der føles robust.

Vipper du skærmen helt over, transformeres Spin 5 til en udmærket tablet. Maskinen vejer godt 1,5 kilo og kan derfor være udmattende at slænge sig med i sofaen i længere tid. Men modsat andre 2-i-1-pc’er ligger den godt i hånden, hvor nogle konkurrenter nærmest skærer i håndfladerne.

Det er alt i alt en god fornemmelse at arbejde med Spin 5. Musepladen har en fin præcision og giver et behageligt følbar vibration, når du klikker den ned. Tasterne på tastaturet er i øvrigt forholdsvis lave og giver tilmed et afmålt feedback, når de trykkes ned.

Med i den relativt lave pris følger oven i købet en Acer’s Active Stylus Pen med. Den har ganske fin præcision og er især bevendt, hvis du skriver noter eller tegner.

Stærk processor imponerer

Den nye Spin 5 har fået en stærk opgradering af processoren. Den lynhurtige i5-8250U-processor klarer tunge opgaver over alt forventning – uden at Spin 5 bliver uudholdelig varm. Du kan sågar trække lettere processor-krævende spil. Acer

Til gengæld er Intel HD 620 ikke det bedste grafikkort på markedet: Kortet klarer skærene, så længe du ikke spiller bare nogenlunde krævende spil.

Den 13 tommer store berøringsfølsomme IPS-skærm er særdeles skarp og gengiver farverne godt. Det er dog ikke den mest lysstærke af slagsen, hvilket kan blive et problem, hvis du bruger den i omgivelser med meget lys – eksempelvis udenfor.

Acer Spin 5 har været et dejligt bekendtskab, men jeg er nødt til at lufte min utilfredshed over, at maskinen er proppet med alskens unødvendige programmer fra fødselen. I min proceslinje har jeg programmer som Netflix- og Booking.com, og i min Startmenu finder jeg endnu flere programmer jeg ikke skal bruge. Det irriterer mig og sikkert også mange andre derude.

Find laveste pris her:
Pricerunner.

+ Stærk processor
+ Lægger godt i hånden i tablet-tilstand
+ God pris
– Masser af unødvendige programmer
– Middelmådigt grafikkort

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Spin 5 er et oplagt valg, hvis du er på jagt efter en prisvenlig og særdeles processorstærk 2-i-en.

Specifikationer

Mærke
Acer
Type
2-i-1
Processor
Intel Core i5-8250U 1,6 GHz op til 3,4
Grafikkort
Intel UHD Graphics 620
Hukommelse (RAM)
8 GB DDR4
Lagerplads
256 GB SSD
Skærmstørrelse
13,4 tommer
Skærmopløsning
Full HD (1920 x 1080), 16:9, IPS
USB-porte
1x USB-C 3.1, 2 x USB 3.0, 1 x USB 2.0
Tilslutninger
HDMI, SD-kortlæser, 3,5 mm hovedtelefoner/mikrofon
Netværk
802.11ac + Bluetooth
Mål
1,59 x 32,44 x 22,60 cm
Vægt
1,6 kg
Batteritid
Op til 12 timer
Touchskærm
Ja
Styresystem
Windows 10
Andet
720p HD webcam
Benchmark (højest er bedst)
3367,3 PassMark Rating